Kongernes Jelling

preload spinner

Kongernes Jelling

Kongernes Jelling
UNESCO Verdensarv

Home of the Viking Kings

For 1000 år siden skabte vikingekongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand monumenterne i Jelling. I dag fortæller de historien om Danmarks tilblivelse samt overgangen fra den hedenske til den kristne tro.

I 1994 blev kirken, runestene og højene i Jelling som de første i Danmark optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. 25 år senere i 2019 blev palisaden og skibssætningen også en del af verdensarvsområdet.

Harald Blåtand skriver på Jellingstenen, at han ”vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne”. Harald Blåtands runesten kaldes også for ”Danmarks dåbsattest”.

Den danske nation blev født og skabt i Jelling.

Et oplevelsescenter i smukke omgivelser

Kun et stenkast fra Jellingstenene finder du oplevelsescenteret Kongernes Jelling, hvor du gennem moderne teknologi kan gå på opdagelse i fortællingerne om vikingetidens Jelling, den nordiske mytologi og den danske kongerække.

Der er gratis entré til Oplevelsescenteret – og monumenterne, der ligger lige ude foran museet er tilgængelige 24/7.

Læs mere om Kongernes Jelling på www.kongernesjelling.dk

Få verdensarven hjem i stuen

Nu har du mulighed for at få et af de smukke billeder fra vikingekongernes Jelling op at hænge hjemme i stuen. Vi har håndplukket et lille udvalg af vores bedste billeder af verdensarven specielt til jer. Vi håber, I vil nyde dem og at de vil pryde i jeres hjem eller på jeres kontor.

 

Fakta

Åbningstider: Se mere her

Adresse: Gormsgade 23, 7300 Jelling

Tlf: 4120 6331

Web: www.natmus.dk